/pt/destaque/118/dkuddannelse
Congregação das Irmãs de São José de Chambéry | Notícias Gerais

Choose your language:


  • Notícias Gerais

    24 de Out, 2013 | (DK) Uddannelse

    Mandag, 21. oktober til torsdag, 24. oktober 2013

    Mandag begyndte med et oplæg af sr. Philomena om den begyndende uddannelse. Hun gav et overblik over generalrådets besøg og møde med søstrene i den begyndende fase af ordenslivet. Desuden fremhævede sr. Philomena forskellige punkter, som er vigtige for ordenslivet som helhed og som gælder for søstrene i alle faser. Vi er ordenssøstre hele vores liv igennem, om vi er helt i begyndelsen eller i slutningen af vort liv. Gruppearbejdet og oplæg af 5 søstre: sr. Augusta fra Nirmala provinsen i Indien, sr. Marit fra den norske provins, sr. Sadaf fra regionen i Pakistan, sr. Geni fra Paraná provinsen i Brasilien og sr. Antônia fra regionen i Bolivia, kastede endnu mere lys over, hvor søstrene i den begyndende fase står og hvordan vi kan hjælpe den enkelte til at vokse i hendes personlige udvikling og i at blive mere og mere fæstnet i hendes kald som Sankt Joseph Søster. Det er udfordrende og samtidig til fornyelse for hele kongregationen. Dagen sluttede med et oplæg om den fortsatte uddannelse, som vi alle står i og som viser at den videregående uddannelse afhænger af en god begyndende uddannelse.

    Om tirsdagen fortsatte vi overvejelserne angående vor missionariske tilstedeværelse i Frankrig. Efter en personlig tid til bøn og overvejelse mødtes vi i blandede sproggrupper og talte om, hvordan vi forstår denne tilstedeværelse ud fra provinsernes/regionernes/missionernes besvarelser. Vi kom ikke frem til en konklusion, men det blev klart at tilstedeværelsen skal være missionarisk og ikke en opretholdelse af den franske provins. Tirsdag eftermiddag gennemgik generaløkonom, sr. Donna Hoffman, vor økonomiske situation. Som vi alle ved er situationen ikke god og hele verden sidder i samme båd. (Vi havde jo fået en lille båd i gave til åbningsceremonien og dette billede følger os trofast.) Forsamlingen tog beslutning om at mindske grundkapitalen i missionsfonden for at være i stand til at kunne uddele nogle beløb her og nu til missionprojekter.

    Onsdag havde vi den glæde at have sr. Marie-Pierre Martinetto med os via Skype og hun kunne give os flere oplysninger over, hvordan den franske provins ser projektet med den missionariske tilstedeværelse i Frankrig. Formiddagen sluttede med endnu et gruppearbejde, processen fortsætter og det er spændene, hvor Helligånden vil lede os hen. Om eftermiddagen havde vi en udflugt til Veranópolis, en by, hvor Porto Alegre provinsen har to kommuniteter. Det ene kommunitet er tilknyttet en klinik, hvor søstrene sammen med lægfolk behandler folk fra byen og omegnen.

    I dag talte vi i forsamlingen om de værdier i ordenslivet som kan forhandles om og dem som ikke kan forhandles om. De grundlæggende værdier som vor karisma, vor spiritualitet, Treenigheden, Inkarnationen, Eukaristien, missionen, fælles projekt er værdier som udgør vor kongregation, og som vi ikke kan forhandles om. Sr. Augusta fra Nirmala provinsen talte om kommunitetslivet og dets udfordringer. Dagen var en fortsættelse af det Udvidede Rådsmøde i 2011, hvor vi havde beskæftiget os med emnet om ledelsen.

    Dagene går og fælles bøn i grupper om morgenen, den daglige liturgifejring, udveksling ved bordene, fælles måltider, ja, glæden ved at være sammen præger stemningen i lokalerne, sprogforvirringen er nogle gange stor, men alt det fortæller os, at vi er et internationalt ordenssamfund, som ønsker at gå fremad som Én i vor forskellighed.
     

    Galeria de Imagens:

    Envie Seu Comentário!




    Compartilhe esta notícia:

    Campos preenchidos com são de preenchimento obrigatório